Dansk Information

Formål med forskningsprojektet

Under et hjertestop er blodkredsløbet utilstrækkeligt. Det primære formål med behandlingen under hjertestop er derfor at genvinde tilstrækkeligt blodkredsløb. Standardbehandlingen består bl.a. af hjertemassage og, om muligt, elektrisk stød, og der gives forskellige typer af medicin efter klare retningslinjer. For at kunne give denne medicin, er det nødvendigt at etablere adgang til blodkredsløbet. Formålet med dette projekt er at undersøge, hvorvidt typen af adgang til blodkredsløbet, anlagt under hjertestop uden for hospital, har indflydelse på andelen af patienter, der genvinder tilstrækkeligt blodkredsløb. Ligeledes undersøges det, om der er indflydelse på andelen, der overlever med god fysisk og psykisk livskvalitet.

Plan for forskningsprojektet

Som en del af standardbehandlingen kan det under et hjertestop være nødvendigt at anvende potent medicin. Dette medicin skal gives direkte i blodbanen, så det virker hurtigt og effektivt. Det er derfor nødvendigt at etablere adgang til blodkredsløbet under hjertestoppet, og hos voksne anvendes to metoder: Enten 1) et tyndt plastikkateter anlagt direkte i en vene (”venekateter”) eller 2) et metalkateter anlagt i knoglemarven, hvor der er direkte kommunikation med blodkredsløbet (”knogleskrue”).

Under forskningsprojektet vil halvdelen af de inkluderede patienter modtage forsøg på etablering af adgang til blodkredsløbet via et venekateter, imens den anden halvdel vil modtage forsøg via en knogleskrue. Af de patienter, hvor knogleskrue forsøges, vil halvdelen modtage forsøg på anlæggelse i en overarmsknogle imens den anden halvdel vil modtage forsøg på anlæggelse i en skinnebensknogle. Patientfordelingen imellem disse metoder er tilfældig.

Mange hjertestoppatienter vil tidligt under hospitalsindlæggelsen få foretaget en CT-scanning af hovedet, nakke og brysthulen med henblik på at afdække årsagen til hjertestoppet. Såfremt dette er tilfældet hos en patient, der via forskningsprojektet har modtaget en knogleskrue i et skinneben, medscannes skinnebenet for at se, om knogleskruen har været korrekt placeret. Patienter, der har modtaget et venekateter eller en knogleskrue i overarmsknoglen, får kun foretaget den planlagte standard CT-scanning.

Efter udskrivelse fra hospitalet tages telefonisk kontakt til patienten eller en af de pårørende for at stille en række korte spørgsmål om, hvordan patienten har det fysisk og psykisk. Dette gør vi fire gange ved hhv. 30 dage, 90 dage, 180 dage og 1 år efter hjertestoppet. Først når forskningsprojektet er helt afsluttet for alle forsøgspersoner, kan patienter eller pårørende informeres om, hvilken metode der blev tildelt under hjertestoppet.

I alt skal 1470 patienter med hjertestop uden for hospital inkluderes i forskningsprojektet. Forskningsprojektet blev startet d. 1. marts 2022 og forventes at køre i alt ca. 2 år.

Nytte, betydning og rækkevidde af forskningsprojektet

Forskningsprojektet vil bidrage med øget viden omkring den optimale behandling under et hjertestop, samt teste om der er forskel i andelen af patienter, der genvinder tilstrækkeligt blodkredsløb. Der kan ikke garanteres en gavnlig effekt af den ene eller anden metode, men en øget viden omkring den optimale behandling vil komme fremtidige patienter til gode.

Bivirkninger, risici, komplikationer og ulemper

Anlæggelse af venekateter er en af de mest almindelige procedurer udført på et hospital. Der kan forekomme lokale bivirkninger i form af rødme, hævelse og ømhed, som i sjældne tilfælde kan sprede sig langs venen – disse er milde komplikationer, der kan behandles uden risiko for blivende skader. Der er beskrevet enkelte tilfælde af blodinfektioner efter anlæggelse af venekateter, men generelt set er alvorlige komplikationer meget sjældne.

Anlæggelse af knogleskrue bruges generelt i situationer, hvor det kan være meget vanskeligt at anlægge et venekateter – f.eks. under et hjertestop, hvor der foregår mange ting omkring patienten og kredsløbet er kollapset. Der kan forekomme lokale bivirkninger i form af rødme, hævelse og ømhed. Forekomsten af alvorlige komplikationer kendes ikke nøjagtigt, men er formentlig under 1 per 100 anlæggelser. Alvorlige komplikationer efter anlæggelse af knogleskrue er øget tryk i muskellogen omkring knoglen (kompartmentsyndrom) eller infektion i knoglemarven – begge er som sagt sjældne komplikationer.

CT-scanning af skinnebenet giver en ekstra stråledosis svarende til under en tredjedel af den årlige baggrundsstråling eller til under en tiendedel af dosen for scanning af hoved, nakke og brysthule. Der findes ikke videnskabelig bevis for øget sygdomsrisiko som følge af stråledoser i denne størrelse.